Storbydigt

I København

Hvor ingen har et navn

Går kvinder og børn rundt og lider afsavn

Blandt alkoholikere og vrag af mænd der ikke længere gør gavn

På gaden ligger brugte kondomer og stoffer

og karrier-mennesker der må bringe det daglige offer

For at komme hjem til 42-tomers

Der viser vejen til succes

I et reality-show

Så vi kan udleve alle vores drømme

Gennem en anden person liv

Som vi kassere når vi er færdige med dem

For ingen er rigtig så spændende at vi gider kigge på dem i længere tid

Storbyliv

med en nagende frygt for perspektiv

nu er snakken om klicheer blevet en kliche i sig selv

men det passer vel også meget godt, man er vel sig selv nærmest?

Michelle, Janna, Daniel og Anthon