mandag den 30. april 2012

Sprækker i asfalten


Vandrebog - Sprækker i asfalten
Sprækker i asfalten kan være gamle, og de kan være splinter nye. Sprækker kan forekomme de mest mærkværdige steder på de mest forunderlige måder. Ingen kan sige, om en lille sprække i asfalten er en god eller en dårlig ting, for på den ene side er det en gene for omrejsende mennesker, mens det på den anden side jo egentlig bare er moder natur, der bravt kæmper for sit liv. Tænk på et lille frø, der er i stand til at tvinge sig igennem den ellers så massive struktur asfalt har. Er det ikke fantastisk? Og har vi ikke alle sprækker i livets asfalt på en eller anden måde? Nu tænker jeg ikke på kvindens kønsdele, nej, jeg forundrer mig over de mere filosofiske, dybdegående sprækker. Sprækker i sjælen, sprækker i personligheden, sprækker i bedømmelsen, sprækker i medmenneskelighed, og jeg kunne blive ved… For hvem er egentlig foruden sprækker? Jeg vil påstå at sige ingen – ingen er perfekt. Men er det ikke også det, der gør os alle så unikke og smukke og destruktive på samme tid? Det som gør os i stand til at kreere kunst og tænke abstrakt? Det som gør os i stand til at slå vores medmennesker ihjel? Menneskesprækker skal man holde øje med – de små fine, de er ikke til skade for nogen, men hvis en sprække går hen og vokser sig større og ødelægger noget i et individ, så er det der, man skal tage sig i agt, for så er det ikke til at vide, hvad der vil ske. Men sådan er det vel også med sprækker i asfalten?

fredag den 27. april 2012

Vandreblog

Dressing er godt
dressing er sundt
dressing kan spises året rundt.
Med mindre det er vinter, så er det for tykt
eller september, da er det for sygt.
Sommer er for varmt og klamt
Da hellere spise snobrød brændt
Forår fungerer heller ikke
da hellere spise en solsikke
kerne…
Men efteråret, se det er lige sagen
Du risikerer blot, at det sætter sig på bagen
Så ser du…
Dressing er godt
dressing er sundt
dressing kan spises året rundt.

søndag den 22. april 2012

Klagesang

Jeg skynder mig ud af min haveport
Så træder jeg i en hundelort
Klage!
Jeg løber til toget, panden er hed
Jeg kommer for sent, toget tog afsted
Klage!
Jeg bider i et æble, den stråler så flot
Men ormen i den smager ikke godt
Klage!
Jeg stemte ved valget med stor engagement
Mit parti røg under de 2 procent
Klage!
Endelig har jeg fundet den rigtige mand
Men min kæreste kysser med min bedste ven
Klage!
Jeg laver stolt aftensmad med kød og løg
Jeg vender mig om og alt er fuld af røg
Klage!
Sådan er livet ganske realt
Nogle gange går det godt, nogle gange går det galt
Skal jeg nu klage?
Det er nemlig vores valg gang på gang
Om livet skal være en klagesang

lørdag den 21. april 2012

Årstider

Årstider kommer igen og igen.

sommer, efterår, vinter og forår.

Tiderne skifter. Mens tiden den går.

Men det ændres stadig fra år til år.

Før var det koldt, nu er det varmt.

Det er klimaforandringer, det er da klart.

Lyd

Lyd er musik.
Lyd er larm.
Lyd er dialog.
Lyd er poesi.
Og lyd er akustiske svingninger gennem luften.
Lyd kan defineres som mange ting, men en ting er sikkert og det er at det er overalt!
Lyd kan være beroligende som lyden af fugle sang en smuk forårsdag.
Eller lyd kan være frustrerende som negle på en tavle.
Uanset hvordan folk opfatter lyden, vil den altid være der til at skabe en vis atmosfære i vores daglige liv

Lyden er en del af livet.