Byliv

Beton på beton,

Betonimperiet rejser sig,

Accelereret af Newton,

Dig og mig,

Selv du og jeg

bor i en klods,

Sammen lever vi materielt,

For os et synsfelt.

Den fortabte søn vender hjem,

Ender på behandlingshjem,

Han bliver hurtig glemt,

For hvis æblet ikke falder langt fra stammen,

Så er alting fryd og gammen.

Et cirkelstyret liv

kontrolleret af massivt

nydelsesmiddel,

Lever vi i kaninparadis,

Ligeglad med dets pris.