Jørgen Leth

Jeg er et nøgent menneske

jeg er Jørgen Leth, og jeg er nøgen

Som en torpedo gennem luftrummet

benene tramper som store stempler

som på en tysk maskine,

men det står stille, stille som et grantræ i Harzen

stille

Jeg kan godt li’ bourgogne

det kan jeg godt li’, bourgogne

med prikkerne malet på kroppen

styre den sikkert op over bjerget

det er flot, som han sidder i sadlen med de stramme shorts

hvorfor er en kilometer meget længere når den går på skrå

med ét ord kaldes det dårlig forberedelse

Slottet dækket i grønt,

men uden nogen særlig historie, slottet

uindtageligt, indtil det blev indtaget

dryppende i sved

behandles som en gammel led kælling der har fortjent det

som et jordskælv for næsen af dig,

så nært, men alligevel med en hvis arrogance.