mandag den 17. december 2012

tirsdag den 4. december 2012

Bavian

Det er altid en speciel forventningsfuld situation at skulle til at læse et nyt værk med en klasse - og især med en klasse, der måske ikke er vilde med dansk, men jeg er som lærer vild med deres tilgang til litteratur, analyse og fortolkning!

I dagene op til jul skal vi sammen læse Naja Marie Aidts prisbelønnede novellesamling Bavian fra 2006. Derfor glæder jeg mig ekstra meget i denne adventstid, fordi jeg ved, jeg med garanti får nogle bud på analyse og fortolkning, som jeg aldrig har hørt eller set før. God fornøjelse til jer, der følger med her. 

mandag den 8. oktober 2012

onsdag den 3. oktober 2012

Persepolis - billedfortælling, selvbiografi og kulturelt udkig og indsigt

Der har været stille på bloggen siden 11. september - ikke fordi datoen er symbolsk og dermed ladet med betydning, men fordi vi har haft travlt med at gøre arbejdet med eksistentialisme og Camus roman Den fremmede (1942) færdig.

 Nu er vi gået i gang med et nyt forløb med udgangspunkt i Marjane Satrapis selvbiografiske billedfortælling Persepolis. Min iranske barndom (2000-01). Det bliver et spændende forløb, du snart vil kunne følge med i her på bloggen, som vi igen vil begynde at skrive - og forhåbentligt meget! - mere på.


                            No! Og 3.i danish-holdet er også stadig stærkt skrivende..!

tirsdag den 11. september 2012


Hr. Præst.

Jeg skriver til dig i anledningen af dens dødsstraf jeg fornyeligt er blevet idømt for mine kriminelle gerninger.
Jeg ønsker at du forstår at jeg ikke fortryder mine gerninger. Araberen, som jeg skød, har jeg ingen relationer til. Jeg ved at jeg bør angre min skyld i hans død, men det kan jeg ikke, når jeg ikke angrer konsekvensen af min forbrydelse. For jeg er ikke bange for at dø. Vi skal alle sammen dø. Jeg har ikke nogen forklaring på baggrunden for min gerning. Mit liv har bestået af en række simple, og for dig nok meningsløse valg, men dog valg som jeg har taget. De har ført mig hertil, så det måtte ende sådan.

Meursault 

mandag den 10. september 2012

Brev til præsten - Jana, Hjalte & Rie



Simone, Karen-Marie & Malthe.
Mersaults brev til fængselspræsten:

Kære præst 
Jeg skriver til dem fordi jeg er blevet informeret om at de har tænkt dem at vedlægge mig et besøg. Jeg ønsker at meddele dem at det ville være tidsspilde for begge parter hvis vi skulle mødes. Jeg har ingen interesse i deres prædiken eller guds tilgivelse da jeg ikke er en religiøs person, jeg tror derimod på intetheden og den endelige død, og jeg har ikke brug for nogen tilgivelse, trøst eller falske håb. Dette kortfattede svar må tilfredsstile dem, så de nok forstår jeg ikke ønsker deres besøg.
                 Mersault.  

torsdag den 16. august 2012

Så er vi tilbage - litteraturen og vores læsningerne af den på bloggen. Det bliver sjovt!
Valget er dit - hvad skal der stå? Valget er dit - vil du følge os? Valget er dit - god fornøjelse!

lørdag den 12. maj 2012

Fantasier

Helten duer ikke,
uden fantasi.

Så kan han jo umuligt tro på,
at han kan besejre dragen, vandre 1000 kilometer på én nat,
og blive gift med en prinsesse.

Han ville ikke tro på at der var en drage!

Og som barn skal man have fantasi,
det er sundt
kloge børn keder sig ikke
når bare de har fantasi.

Bliver man voksen skal man være rationel
og man må gerne kede sig
selvom man er klog.

Og har man fantasier om læder og pisk,
så er det okay
så længe man ikke siger det højt
men gemmer det til et anonymt chatforum,
der tør tale om tabuer.

Fantasien sætter grænser.

mandag den 7. maj 2012

Det skabtes vaklen Power Point












"Det er et blad"

Noter "Det er et blad"

Semantiske felter:

  • Natur
  • Forfald
  • Mennesker
  • transport
Fortæller og betydningen deraf: 
  • Det kan argumenters at det er en 1. persons- fortæller som beskriver hvad vedkommende ser. Det kan også argumenteres at det er en 3. persons-fortæller, det er ikke nævnt direkte i teksten men fornemmelsen af dens tilstedeværelse ses også igennem det observerende/beskrivende. Det er også mangel på en direkte ledetråd af 3.persons-fortælleren der gør det muligt at argumentere for 1.persons-fortælleren.
Tegnsætning: 
  • Simpelt, minimalistisk,, stor sammenhæng/ flydende "rytme" & mangelende slut punktum er med til at give en åbenslutning
Ordklasser:
  • Overvægt af adjektiver - de er med til opbygge en stemning i digtet da det er beskrivende ord. 
  • Der bliver skabt et billede (beskrivende adjektiver) og ikke en historie. 
  • Manglen på verber gør digtet "stillestående".
  • Der er kunstige sammenhænge/ orddannelser = nye betydninger af velkendte ord.

Arabesk: Hvornår slutter digtet, det føles uendeligt. "Glidende" overgange mellem versene/stroferne (sammenhængende).

   

Jørgen Leth


Jeg er et nøgent menneske
jeg er Jørgen Leth, og jeg er nøgen
Som en torpedo gennem luftrummet
benene tramper som store stempler
som på en tysk maskine,
men det står stille, stille som et grantræ i Harzen
stille

Jeg kan godt li’ bourgogne
det kan jeg godt li’, bourgogne
med prikkerne malet på kroppen
styre den sikkert op over bjerget
det er flot, som han sidder i sadlen med de stramme shorts
hvorfor er en kilometer meget længere når den går på skrå
med ét ord kaldes det dårlig forberedelse

Slottet dækket i grønt,
men uden nogen særlig historie, slottet
uindtageligt, indtil det blev indtaget
dryppende i sved
behandles som en gammel led kælling der har fortjent det
som et jordskælv for næsen af dig,
så nært, men alligevel med en hvis arrogance.

Nat, natten er et underligt koncept. Den kommer altid på et finurligt tidspunkt, tit før man på ingen made er klar til det, når vi ønsker at dagen kunne forlænges og vi kunne bruge flere timer på vores dagprojekter. Men når vi så kommer I gang med natten, ja så må den jo helst ikke ende igen. Men hvad end vi danser på ømme fødder, eller sover I vores sødeste søvn, så bliver natten igen aflyst af daggry - hvad end vi er klar til det eller ej – og i denne stund glæder vi os til at natten indtræffer igen, om det så kun er for et øjeblik.

To-kant


Prøv lige at forestille jer en trekant
Det er let nok, ikke sandt?
Og til dem af jer, som er en lille filur
Jeg mener altså den geometriske figur
Slut med sjov og slud,
Hvordan ser en to-kant så ud?
I smarte vil nok bare kalde det en streg
men det er ikke nok for mig
bare fordi det menneskelige øje ikke ser
de fire kanter der uundgåeligt er der
kan jeg ikke lade den ligge ved det.

I kender alle sammen de folk med sci-fi-visioner
dem der ser rejser gennem flere end tre dimensioner
ud over den tredje, anden og første
slukker kun fantasien tørste
men allerede ved den første kan jeg ikke hverken kapere,
konfigurere eller artikulere
om den er op og ned, til siden eller frem og tilbage
det får virkelig min hjerne til at knage
på samme måde som ved en to-kant
dog plus pant
kan jeg ikke lade det ligge ved det.

søndag den 6. maj 2012

Tidsspilde


9GAG, Funnyjunk, Armorgames, 1Channel, tidsspilde, kært barn har mange navne. Og ligesom det gælder med alting, så er tidsspilde et relativt begreb. Definitionen af tidsspilde kan variere fra person til person, selv om jeg selvfølgelig er overbevist om at jeg har den rigtige. Tidsspilde for mig er når du ikke føler du er levende. Når både din krop og sind går i hi og du sidder ude på sidelinjen af eksistens som en passiv tilskuer og bare at se verden spadsere forbi. Det er den tilstand du byder indenfor når du sætter dig ned og siger til dig selv ”Jeg ser bare lige et afsnit mere”, fordi du bare ikke kan bære at skulle op og aktivere hele maskineriet igen.
Men husk nu at hvis man forsømmer sit maskineri så ruster det og går i forfald.
Så lad være med at byde tidsspilde indenfor, næste gang du har en times tid tilovers så prøv i stedet at udforsk dig selv, udforsk dine omgivelser. Prøv noget nyt i stedet for at sætte dig tilbage i det selvdestruktive pit-stop.
Det her er min definition af tidsspilde, men den har ikke været spild af tid. Måske for en anden.
-Malthe Lauritsen

fredag den 4. maj 2012

Filantrop

En filantrop
det er jeg ikke.
Hjælper gerne
en gammel dame over vejen.
Hjælper gerne
hvis nogen spørger om hjælp.
Støtter gerne
hvis der er brug for det.
Men en filantrop
det er jeg ikke.

torsdag den 3. maj 2012

Netværk


Storbyens hjerte pumper med sin puls
trafikken rundt i et netværk af gader og stræder
Under en diamantbesat nattehimmel
samler vi vores bristede drømme
i et netværk af håb og længsel
som spreder sig i storbyen
som blinkende lyskegler

Unge hjerter flænsede af håb og begær
forsvinder ud i natten
i søgen efter noget
der kan udfylde tomrummet

Netværk


Storbyens hjerte pumper med sin puls
trafikken rundt i et netværk af gader og stræder
Under en diamantbesat nattehimmel
samler vi vores bristede drømme
i et netværk af håb og længsel
som spreder sig i storbyen
som blinkende lyskegler

Unge hjerter flænsede af håb og begær
forsvinder ud i natten
i søgen efter noget
der kan udfylde tomrummet

Okay! Eller er det okay? Hvad hvis det ikke er okay? Er det så bare helt hen i vejret? Eller er det okaaaaay? Hvis man bare er en smule tosset? Okay, okay, okay, okay Du må have det okay.

onsdag den 2. maj 2012

Gennemgang af "Der er et blad"

Der er et blad
Semantiske felter

  • natur, menneske, transport, efterår
Trejdepersonsfortæller

  • objektivt, observerende
Ingen tegnsætning

  • note, tanskestrøm, tomme felter, åben slutning, cirkelkomposition, arabesk
Mangel på verber (og mange substantiver og adjektiver) gør, at der ikke er så megen brug for kommaer, og at digtet virker meget stillestående men stadig billedskiftende.
Kort fortolkning

  • Efterårsdag betragtet fra en parkbænk med filosofi på hjertet. 

Der er et blad


Det er et blad

KOMPENDIET SIDE 8


Det er en 3person – beskriver hvad man ser (observere/iagttager)  - det gør digtet objektivt – det giver os billeder men ingen historie
Det er ikke så personligt som jeg-fortæller
Der er ikke brugt tegnsætning i digtet hvilket giver det en flydende fornemmelse af at man følger bladets fra det forlader træet til det rammer jorden. Det gør digtet mere frit. Det gør også at man har en åbenslutning (en HALV cirkelposition) fordi der ikke er noget punktum til at slutte digtet.
Det gør også at man ikke har nogen ide om digtet foregår på det samme sted eller om det er forskellige steder – fra fokus til fokus - Arabesk det er som om man ikke har en ide om hvor det starter og hvornår det slutter

Semantiske skemaer:
Efterår:
Blad – falder – sorte grene – oktobermørke – irgrøn

Byen:
Lygter- bilen – antenne - skikkelse –



Natur:
Blad – grene


Bevægelse:
Flimrende – hænger – risler – hviner – nedstyrtet – ruller  - følger

Der er mange adjektiver i digtet hvilket gør det meget visuel (fyldt med billeder).
Der er få udsagnsord hvilket betyder at digtet bliver meget stillestående. – men der sker en del bevægelse fra udgangsord til udsagnsord – Fokus skifter men der er ingen direkte bevægelse

Gruppearbejde.


Gruppearbejde: Aviv, Bjørn, Chistine, Lara

Jeg er levende

Mangel på pronomer (jeg, de, mit), beskriver en handling men ikke hvem der gør det

Gentagelser (græder, jeg er levende)

Semantiske Felter Sanser: lugten, koldt, smækker, suser, ringer

Længsel og savn som hovedtemaer

Fokusset på “jeg er levende” virker livsbekræftende da selv det at han føler noget gør ham levende

Hver dag

Ordklasser
Mange substantiver, få adjektiver og mangel på verber

Repitativt, gentagelser

Symbolet ”blå rum” beskriver hans frirum hvor han kan komme væk fra storbyens jag og skrive digte

Metaforer som f ex ”min krop i glasset” føler sig spærret inde i sin egen krop

Billedsprog ”jeg kalder på ordene og går”

”lysmur” en besjæling

han er fastlåst i byen og kan ikke slippe suset, sammenholdet og menneskerne.
”ordene nægter at forlade billederene”

Skiftet i digtet kommer med linjen ”aldrig mere på arbejde”

Semantiske Skemaer

By: huse, motorgader, slidte fortov, city slang, bilernes, containere

Af Maja, Nikolaj, Simone og Helene


Hver dag

Post 1
24 verber, 60+ substantiver, 4+adjektiver
Funktion:
Stillestående, få verber, og de verber der er, er stillestående og langsomme

Post 2:
Troper:
·         Samme digt hver dag – samme historie hver dag. + Hans liv er et dig, og det er ensformigt
·         Containerne gaber: personificering


Post 3:
·         Samme digt hver dag – hans liv er et digt. Alt gentages, det samme trummerum
·          City slang: Han får city-slang ved at bo i byen. Samme digt hver dag og City-Slang bliver en sammenligning.  Han beskriver sit liv som et digt, og digtet er skrevet med city slang. Så dermed er hans liv et digt, der er skrevet i city slang; han er city slang

Post 4 og 5, Semantiske skemaer
·         Byen – Motorgaderne, huse, bilernes, fortov, s-toget,
   Ladninger: menneskeskabt forurening, gråt og kedeligt, lysløst, kedeligt, et sted mellem neutralt og negativt
·         Bygning – væg, mure, vinduer
   Ladning: kedeligt og gråt, koldt
·         Tilstand – slidt, brugt, gammel
   Ladning: negativ
·         Mennesker: mand, kvinde, krop, ansigt
   Ladning: Naturlige ting, der går rundt mellem de døde ting
·         Digt – ordene, billederne, slang, kalder, arbejde,
   Ladning: inspiration, negativt (pga. sammenhængen)

mandag den 30. april 2012

Sprækker i asfalten


Vandrebog - Sprækker i asfalten
Sprækker i asfalten kan være gamle, og de kan være splinter nye. Sprækker kan forekomme de mest mærkværdige steder på de mest forunderlige måder. Ingen kan sige, om en lille sprække i asfalten er en god eller en dårlig ting, for på den ene side er det en gene for omrejsende mennesker, mens det på den anden side jo egentlig bare er moder natur, der bravt kæmper for sit liv. Tænk på et lille frø, der er i stand til at tvinge sig igennem den ellers så massive struktur asfalt har. Er det ikke fantastisk? Og har vi ikke alle sprækker i livets asfalt på en eller anden måde? Nu tænker jeg ikke på kvindens kønsdele, nej, jeg forundrer mig over de mere filosofiske, dybdegående sprækker. Sprækker i sjælen, sprækker i personligheden, sprækker i bedømmelsen, sprækker i medmenneskelighed, og jeg kunne blive ved… For hvem er egentlig foruden sprækker? Jeg vil påstå at sige ingen – ingen er perfekt. Men er det ikke også det, der gør os alle så unikke og smukke og destruktive på samme tid? Det som gør os i stand til at kreere kunst og tænke abstrakt? Det som gør os i stand til at slå vores medmennesker ihjel? Menneskesprækker skal man holde øje med – de små fine, de er ikke til skade for nogen, men hvis en sprække går hen og vokser sig større og ødelægger noget i et individ, så er det der, man skal tage sig i agt, for så er det ikke til at vide, hvad der vil ske. Men sådan er det vel også med sprækker i asfalten?