fredag den 12. august 2011



Jana 3.4 version 2011

Designet og produceret i Hviderusland af:

Emma og Nikolaj Radkevich


Er du også startet i en ny klasse eller på et nyt job? Så kender du jo følelsen af ikke at vide noget om dine medmennesker, eller alle de fine ord som de bruger. Nu kommer løsningen på alle dine problemer!

Den nye Jana version 3.4 er markedets hidtil mest effektive og intelligente stalker device, som nu også kommer med en indbygget definitions ordbog.



Med Jana 3.4 kommer du hurtigt og nemt til informationer om hvem som helst, og som noget helt nyt kommer Jana med de ultimative facebook-stalker skills, så du nu også kan få alt at vide om dit offers venner.





Jana 3.4 har en indbygget tv serie database, samt et velopdateret dyre leksikon, en anbefalingsliste over alternative litterære værker og tilmed en liste over semi anerkendte sygdomme.

Jana 3.4 kommer i et elegant design med rene linjer og en lækker blanding af stilrent metal og et psykedelisk farvespil. Derudover har Jana 3.4 er yderst brugervenlig, og kommer i en flot og farverig indpakning.

Er dansk ikke dit modersmål? Frygt ikke! Jana 3.4 fungerer på fire sprog: Dansk, Engelsk, Russisk og Tysk.


Vær venligst opmærksom på at Jana 3.4 bør stilles i sleep tilstand mindst 8 timer i døgnet, og bør ikke fødes med kunstig jordbærsmag. Der tages forbehold for at humørsvingninger og raseriudbrud kan forekomme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar