Det er altid en speciel forventningsfuld situation at skulle til at læse et nyt værk med en klasse - og især med en klasse, der måske ikke er vilde med dansk, men jeg er som lærer vild med deres tilgang til litteratur, analyse og fortolkning!
I dagene op til jul skal vi sammen læse Naja Marie Aidts prisbelønnede novellesamling
Bavian fra 2006. Derfor glæder jeg mig ekstra meget i denne adventstid, fordi jeg ved, jeg med garanti får nogle bud på analyse og fortolkning, som jeg aldrig har hørt eller set før. God fornøjelse til jer, der følger med her.